Ung mand dør i stilhed

En afdød person er ifølge Presse-fotos.dks oplysninger blevet fundet stærkt medtaget. Der er umiddelbart tale om en ung person

Tirsdag ved 16-tiden er en udrykning bestående af flere politibiler, en ambulance og en akutlægebil hastet ud mod et boligkvarter i forbindelse med meldinger om en død person.

Det bekræfter vagtchef ved politiet Nick Jensen over for Presse-fotos.dk.

“Jeg kan bekræfte, at en borger har fundet en anden borger død i en lejlighed. Det er afdødes lejlighed, som fundet er sket i,” siger vagtchefen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Akutlægebil og ambulance har sammen med politiet være på adressen – se flere billeder nederst

Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger er det en ung mand, der er fundet død på adressen på Heimdalsvej i Frederikssund.

Der er ifølge redaktionens oplysninger tale om en mand, der er kendt i misbrugsmiljøet.

Det er dog ikke oplysninger, som vagtchef ved Nordsjællands Politi vil be- eller afkræfte.

“Vi betragter ikke dødsfaldet som værende under et strafbart forhold, og derfor vil jeg ikke gå i nærmere detaljer af hensyn til familien,” siger vagtchefen.

Nordsjællands Politi ønsker ikke at kommentere på, hvorvidt dødsfaldet skyldes en overdosis, sygdom eller en anden konkret årsag.

“Men der er ikke umiddelabrt sket noget kriminelt,” afslutter vagtchefen.

– Jeg er klar til at tage imod dommen, siger en mand, der står tiltalt for tre drab og ti drabsforsøg