Eksminister Henrik Sass Larsen er blandt andet tiltalt for at være i besiddelse af en børnesexdukke.
Den tidligere minister Henrik Sass Larsen nægter at have konstrueret en børnesexdukke. Det siger han i et interview med B.T.
Han kalder det en tøjdukke.
(Artiklen fortsætter under billedet)

– Jeg fik dukken som en bonusgave i forbindelse med indkøb på en af de store kinesiske handelsplatforme. Jeg havde ikke brug for den, og længe lå den på en hylde, lyder det fra ham til mediet.
En dag tog han den ud af pakken og trykkede på en elektronisk anordning, og derefter gik dukken i gang med at tale, fortæller han.
Ifølge ham rev han den elektroniske anordning ud, og i det røg dukkens udklædning af. Ligeledes fjernede han en platform, som endte med at give en revne i dukken.
Politiet tog et foto af dukken i forbindelse med første ransagning hos Sass Larsen i juli 2023. Efterfølgende smed Sass Larsen dukken ud, siger han.
Han er tiltalt for at være i besiddelse af over 6200 billeder og 2200 filmsekvenser med overgrebsmateriale med børn og for at være i besiddelse af en ulovlig sexdukke, der ligner et barn.
Han nægter sig skyldig.
/ritzau/