Politiet vil være massivt til stede: ‘Har ikke relation til knivstikkeri’

Torsdag vil politiet være massivt til stede i Roskilde, da man endnu en gang foretager en ‘større øvelse’.

Det er ikke mere end en uge siden, at kampklædt politi var massivt til stede i Roskilde.

Flere tips meldte dengang også ind til Presse-fotos.dk, at der var helikopter i luften over den sjællandske by.

Nu oplyser Midt- og Vestsjællands Politi endnu en gang på X, at man foretager en større øvelse i byen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto fra øvelsen i sidste uge.

‘Til folk i Roskilde: Vi gennemfører igen i dag en større øvelse i den centrale del af byen. Der vil derfor være meget politi at se, men det er altså blot en øvelse og har ikke relation til nattens knivstikkeri,’ skrives det på det sociale medie.

Det omtalte knivstikkeri fandt sted omkring klokken 04 tidligt torsdag morgen, hvor man fik en melding om den voldsomme hændelse.

Her befandt en knivsåret mand sig ved Roskilde Hospital.

Man hurtigt fik kaldt assistance ind fra Forsvaret, der sendte en helikopter i luften.

Det gjorde man, da man var på jagt efter den formodede gerningsmand.

Omkring klokken 05 blev han anholdt.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser intet specifikt om, hvad dagens øvelse kommer til at indebære.

Knivstikkeriet har blandt andet stoppet togtrafikken – du kan læse mere om episoden lige her.