Stor politiaktion: Mand fundet død i kloak

Det var med et stort politiopbud, da der i går aftes blev undersøgt en mistænkelig hændelse omkring Stillingvej – Edelhoffvej i Harlev vest for Aarhus. Nu har politiet meldt trist nyt ud om sagen.

Der var mange patruljevogne til stede fredag aften.

Flere teknikere var på stedet, hvor der var opslået et telt omkring hændelsen.

Også flere slamsugere var til stede ved aktionen, hvilket giver god mening dagen derpå.

I en opdatering fortæller Østjyllands Politi nemlig, at der i går aftes blev fundet en død mand i en kloak.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet fortæller, at det var i forbindelse med arbejde i kloakken, at liget blev opdaget, og Østjyllands Politi fik anmeldelsen fredag kl.16.30. 

Siden har der været arbejdet intensivt på stedet og foretaget afhøringer og undersøgelser i området. 

”Lokationen gør arbejdet vanskeligere, og vi kommer til at bruge en del tid på undersøgelserne derude. Derudover kommer det til at tage tid at få identificeret personen. Lige nu kan vi hverken sige, hvad der er sket, hvornår det er sket, og hvem den afdøde er. Vi betragter omstændighederne som mistænkelige, og derfor har vi sat en del kræfter af til at efterforske sagen, men det varer noget tid, inden vi kan melde mere ud og fastslå, om der ligger en kriminel handling bag eller ej,” siger politiinspektør René Raffo. 

Der er på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger i sagen, men politiet hører meget gerne fra folk, som kan have oplysninger i sagen.

Politiet kan som altid kontaktes på 114.

En 32-årig mand er fredag afgået ved døden efter skud fra politiet.