En 15-årig pige har været forsvundet i tre døgn – og ingen ved umiddelbart, hvad der er sket med hende. Nu er der ny udvikling i sagen
Den 15-årige pige Antonia-Maria Dragan er fredag forsvundet fra dønginstitutionen Stevnsfortet på Sydsjælland.
På nuværende tidspunkt ved ingen, hvad der er sket med pigen, men mandag gør politiet status.
“Der har været et par henvendelser henover weekenden, men vi har ikke fundet hende endnu. Vi opfordrer alle til at kigge efter hende, og hvis man ser hende, bedes man kontakte os” siger Midt- og Vestsjællands Politi til B.T..
(Artiklen fortsætter under billedet)
Midt- og Vestsjællands Politi tilføjer, at de stadig ikke har meget at gå efter i forsøget på at finde den 15-årige pige.
‘Vi har ikke mistanke om, at hun er blevet udsat for en forbrydelse, men grundet hendes unge alder, vil vi gerne have kontakt med hende,’ oplyste Midt- og Vestsjællands Politi lørdag.
Politiet mener ikke, at pigen er til fare for sig selv eller for andre.
Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du ringe til politiet, lyder det.
‘Ring 1-1-4, hvis du har oplysninger, der kan hjælpe. På forhånd tak, Vagtchefen,’ skriver politiet.