Q-park advarer: Søndag kan du få uhyggelig besked i forruden

Q-park parkeringsbøde
Illustrationsfoto.

Mens Halloween nærmer sig, og uhyggen breder sig, minder Q-Park alle bilister om en lille, men vigtig detalje: din p-skive!

Når urene sættes en time tilbage, kan det let føre til forvirring. Det kan også føre til uforudsete udgifter i form af kontrolafgifter, hvis p-skiven ikke er indstillet korrekt.

Efteråret er over os, og på søndag den 27. oktober går vi over til vintertid. Der er flere ting at være opmærksom på i forhold til din parkering. Det gør Q-park opmærksom på i en pressemeddelelse.

Q-park: Glem ikke uret i bilen!

Selvom mange ure opdateres automatisk, gælder det ikke altid bilens ur. Hvis uret viser forkert tid, risikerer du at sætte p-skiven forkert, hvilket kan føre til en uventet kontrolafgift. En fejl, der nemt kunne være undgået, kan ende med en uønsket udgift, skriver Q-park.

Pas på med de elektroniske p-skiver

Selvom elektroniske p-skiver ofte anskaffes som en nem løsning, skal mange af dem også justeres manuelt ved overgangen til vintertid.

Q-Park opfordrer derfor alle bilister til at dobbelttjekke både bilens ur og p-skive, så søndagen ikke bliver dyrere eller mere uhyggelig end nødvendigt. Det er jo trods alt halloween.

P-skiven er vigtig for Q-park

“Vi vil gerne hjælpe bilister med at undgå kontrolafgifter, og derfor minder vi om vigtigheden af at få indstillet tiden korrekt,” siger Alex Pedersen, direktør hos parkeringsvirksomheden i pressemeddelelsen og fortsætter:

“Vores parkeringsvagter har kun p-skiverne at forholde sig til, når de vurderer, om en bil har lov til at parkere på pladsen. Det er bilistens ansvar at sikre, at p-skiven viser korrekt tid”

Alex Pedersen understreger, at der ikke er ekstra parkeringsvagter på arbejde i forbindelse med overgangen til vintertid: ”Vi har samme bemanding på søndag som på alle andre søndage”

Så husk at tjekke uret og p-skiven på søndag, og undgå uhyggelige hilsener fra Q-park i forruden.

Husk at stille din p-skive, så du undgår bøder, når vintertiden indtræder.

En person har i dag mistet livet. Der er tale om en mand, der er hoppet fra 12. sal. Læs den tragiske historie her.