Onsdag aften var en skrækkelig en af slagsen for en mor. Hendes barn sad fast i en pakkeboks, mens hun var inde og handle.
Et norsk barns nysgerrighed var ved at få alvorlige konsekvenser, da barnet kravlede ind i en pakkeboks ved Rema 1000.
Hændelsen fandt sted i den norske by Arendal. Barnet gik fra bilen og hen til pakkeboksen, kravlede ind og lågen smækkede i og blev låst.
Det skriver norske Agderposten ifølge Dagbladet.
En medarbejder nåede at se barnet kravle ind i boksen og herefter gik det hurtigt med at ringe til alarmcentralen.
Brandvæsnet rykkede hurtigt ud for komme barnet, som beskrives at være i skolealderen, til undsætning.
Den tunge jernlåge fik et ordenligt ryk med kobenet og barn og mor blev genforenet.
Det er dog ikke første gang, at den hændelse som denne har fundet sted. Ifølge pressechef Kenneth Pettersen, som arbejder for virksomheden, der står for pakkeboksen, er det sket et par gange før.