Fire udlændinge begår groft overfald på McDonalds

Fire udlændinge er blevet idømt fængselsstraffe og efterfølgende udvisning for at have begået et røveri mod en teenager på en McDonalds-restaurant

Fire litauiske statsborgere er i fredags blevet kendt skyldige i et røveri begået den 16. juli på en McDonalds-restaurant.

Alle fire er mænd i alderen 19 til 25 år.

‘De fire mænd blev dømt for i forening at have skubbet, fastholdt og slået en 18-årig mand i ansigtet og frataget ham en pakke cigaretter,’ oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi om det pågældende røveri på McDonalds i Rødekro og tilføjer:

‘To af mændene begik under episoden volden mod den 18-årige og fratog ham cigaretterne, mens de to andre mænd støttede op omkring forbrydelsen ved at følge med og grine, mens handlingerne mod den 18-årige stod på.’

Efter røveriet fortsatte en af de dømte med at udøve grov vold på den 18-årige mand ved blandt andet at sparke ham i ansigtet.

Den ene af de fire dømte blev derfor kendt skyldig i grov vold, ligesom han blev kendt skyldig i have rejst ind i Danmark i strid med et gældende indrejseforbud.

De to voldsudøvere under røveriet blevet idømt henholdsvis seks og ni måneder fængsel, mens de to ørive personer blev idømt fængsel i fem måneder.

Alle fire er blevet udvist med et indrejseforbud i seks år.

Retten i Sønderborg lagde i dommen vægt på, at der var tale om et umotiveret overfald, og at det blev begået i forening.

Alle fire mænd valgte at modtage dommen.

I en meget voldsom og alvorlig hændelse er en hund gået til angreb mod dens kvindelige ejer og har i den forbindelse bidt hendes arm af. Kvinden er kommet alvorligt til skade og er bragt på hospitalet.