Dansker med i ny sæson af Black Mirror

Der kommer en ny sæson af Netflix-serien 'Black Mirror'.
Illustrationsfoto.

Stjernespækket syvende sæson af Netflix-serie Black Mirror er på vej, og der er en dansker med på rollelisten.

Der har foreløbig været seks sæsoner af sci-fi-serien Black Mirror. Første sæson havde premiere helt tilbage i 2011 i streamingtjenesten Netflix.

Nu er det så blevet offentliggjort, at der kommer en ny sæson af hit-serien.

Allerede inden der er taget hul på optagelserne, viser det sig, at store stjerner indtager rollerne til den kommende syvende sæson.

Skuespillere som blandt andre Emma Corrin, Paul Giamatti, Issa Rae og Awkwafina er nemlig blevet castet til den nye omgang af Charlie Brookers altid tankevækkende sci-fi-tankeeksperimenter.

Men der gemmer sig også en dansker på rollelisten til Black Mirror.

Det skriver kulturmediet Soundvenue.

40-årige Magnus Bruun løfter således sløret for, at han er med i den kommende sæson på det sociale medie Instagram.

Nøjagtig som med de andre skuespillere, vides det dog endnu ikke, hvad han kommer til at spille.

Magnus Bruun har tidligere gjort sig gældende på den internationale scene med serien The Last Kingdom. I Danmark har man primært kunnet se ham i DR-serien Når støvet har lagt sig og børneserien Sprinter Galore.

Den nye sæson af Black Mirror får premiere i løbet af 2025, men der er ikke fastlagt en endelig dato endnu.

Susanne Bier-serie høster strålende anmeldelser.