Flere danskere er blevet forgyldt med millioner, efter lørdagens Lotto-trækning. Hele fire vindere kan se frem til en samlet præmie på 10 millioner kroner. Danske Spil oplyser, at en vinder af førstepræmien endnu ikke har meldt sig.
Har du spillet Lotto i denne uge?
Så er der ekstra god grund til at tjekke din kupon igen.
Danske Spil oplyser nemlig i en pressemeddelelse, at der sendes million-gevinster til fire heldige danskere, der kan se frem til mange skattefrie kroner.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I pressemeddelelsen beskriver Danske Spil årets første måned som ‘guld januar’, da alle trækninger har resulteret i, at der er blevet fundet en vinder af førstepræmien.
Lørdagens trækning var bestemt ikke nogen undtagelse.
Her ramte to heldige danskere de syv rigtige vindertal og deler derfor otte millioner skattefrie kroner.
Derudover blev to andre danskere også millionære gennem ‘Millionærchancen’.
Efterlyser stor-vinder
Førstepræmien deles af to vindere, hvoraf den ene har spillet med PLUS-abonnement. Vedkommende bor i Skive Kommune og vinder samlet 4.010.913,00 skattefrie kroner på syv gange seks rigtige vindertal.
Den anden heldige vinder af hovedgevinsten har dog endnu ikke gjort krav på sine millioner.
Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Q8 Service Storegade på Storegade 100 i den sydvestjyske by Bramming.
‘Så hvis du har spillet med her, opfordrer Danske Spil dig til at tjekke din kupon en ekstra gang – den kan være 4 millioner kroner værd,’ skriver Danske Spil.
Derudover er to andre danskere også blevet millionære.
En ‘Millionærchancen’-kupon, der er købt hos SuperBrugsen Langeskov i Langeskov Centeret er en million kroner værd.
Den anden heldige vinder af ‘Millionærchancen’ bor i Slagelse Kommune og har spillet med via PLUS-aboonement.
“Det er en stor fornøjelse at dele gevinster ud til heldige danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Selvom det sker hver evig eneste uge, at vi deler både mindre og meget store beløb ud, så bliver det aldrig hverdag for os,” fortæller Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto.
Afslutningsvist oplyses det, at Danske Spil endnu ikke har talt med nogle af vinderne, men ønsker dem alle stort tillykke.
