Stor udrykning til gårdbrand: Kraftig røgudvikling

Der er kraftigrøgudvikling fra en gårdbrand, hvor en stor udrykning er ankommet

Torsdag eftermiddag ved 15-tiden er Syd- og Sønderjyllands Politi sammen med brandvæsenet til stede på Gammel Bajstrupvej i den sønderjyske by Tinglev.

Her er beredskabet rykket ud i mindst otte køretøjer i forbindelse med meldinger om brand på adressen.

Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om en bygningsbrand på en gård.

(Artiklen fortsætter under billedet)

SE OGSÅ: AMBULANCE KØRER IND I AMBULANCE

Ved ankomst til stedet kunne brandvæsen og politi konstatere kraftig røgudvikling fra en lade på gårdarealet.

Brandfolk er i gang med et forsøg på at bekæmpe flammerne i laden.

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ikke kendt, men der er ikke nogen meldinger om tilskadekomne lige nu.

OPDATERING:

Læs opdateringen her: HJÆLPELØSE KALVE BRÆNDER INDE – ANDRE AFLIVES EFTER BRANDSKADER