Ung kvinde indlagt i kritisk tilstand: Teenager sigtet for narkokørsel

En 26-årig kvindelig fodgænger er indlagt i kritisk tilstand efter en voldsom påkørsel i Aarhus-bydelen Højbjerg. En 18-årig mand er sigtet for narkokørsel

Da en 26-årig kvinde torsdag aften kom gående på Oddervej i Højbjerg, blev hun påkørt af en personbil med en 18-årig mand bag rattet.

Kvinden blev hurtigt hastet til hospitalet, hvor hun fredag stadig er indlagt i kritisk tilstand.

Den 18-årige fører blev efterfølgende anholdt og sigtet for narkokørsel.

Han blev fredag klokken 12.00 fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, hvor dommeren besluttede at forlænge anholdelsen af ham i tre gange 24 timer.

Det sker, mens Østjyllands Politi foretager yderligere undersøgelser af ulykken. Samtidig venter politiet på et endeligt resultat af blodprøven, der er taget af den 18-årige mand.

Presse-fotos.dk følger sagen …

SE OGSÅ: KORANAFBRÆNDER: ‘TERRORTRUSLEN BLIVER STØRRE VED AT BRÆNDE KORANEN’

Billeder fra ulykken torsdag aften