Høng: To biler i kollision

Et færdselsuheld har lørdag formiddag spærret for en vej i Høng

En varebil og en personbil er lørdag formiddag ikke længe efter klokken 09.00 kørt sammen på Strandvej i den vestsjællandske by Høng.

Efterfølgende er politi og vejhjælp rykket ud til stedet for at assistere parterne.

Begge køretøjer har fået skader i front. Personbilen er blevet kørt væk på et fejeblad.

Der er ikke tale om hård personskade under uheldet.

Strandvej i Høng var i en periode efter uheldet afspærret, mens oprydningsarbejdet stod på. Vejen er dog åben for trafik igen.

SE OGSÅ: KVINDE DRÆBT I ULYKKE: FLØJ OVER RUNDKØRSEL