Buschauffør kørte spritkørsel midt i byen: Promille på 2,5!

En buschauffør har mistet retten til at køre bus efter at have kørt spritkørsel med en promille på 2,52

Det skriver sn.dk

Spritkørslen fandt sted 30. juli sidste år, og på det centrale torv i Roskilde, Stændertorvet, påkørte buschaufføren et vejskilt, så et af bussens spejle blev flået af.

Buschaufføren væltede ud af bussen, da han ville besigtige skaderne, og det fik gæster på en af de nærliggende cafeer på Stændertorvet til at tilkalde politiet.

Politiet inddrog chaufførens kørekort på stedet, og retten har nu fradømt ham retten til at føre andre motorkøretøjer end små knallerter i de næste tre år. Desuden fik chaufføren en bøde på 16.500 kroner og en betinget fængselsdom på 20 dage.

Endelig fik han en behandlingsdom for sin alkoholisme.

Korte videoer