Smidt i fængsel for vold mod togkontrollør

Arkivfoto

En 39-årig mand er blevet sendt i fængsel efter en voldsepisode mod en togkontrollør og to passagerer

En dommer ved Retten i Næstved har netop dømt en 39-årig mand skyldig i vold efter en episode, der skete i et regionaltog mellem Køge og Haslev.

Her overfaldt den 39-årige to passagerer og en togkontrollør fysisk og udøvede vold mod dem.

Det takserede dommeren til en straf på ni måneders ubetinget fængsel, oplyser anklagemyndigheden.

Den nu dømte tog sig betænkningstid i forhold til at anke. Motivet er ikke oplyst.

SE OGSÅ: KVINDE HASTET TIL HOSPITALET EFTER ALVORLIG ULYKKE: UNDGIK RÅDYR