Mindre færdselsuheld i Gentofte

Nordsjællands Politi var sammen med brand- og redningsmandskab fredag aften omkring klokken 20.50 ude til et færdselsuheld i krydset mellem Gentoftegade og Lyngbyvej i Gentofte.

Vagtchefen fra Nordsjællands Politi oplyser, at der ikke er sket alvorlig personskade.

”Der er en, der bløder fra knæet, og det er det,” siger han.

Politi, brand og redning har forladt stedet igen.

Presse-fotos.dks fotograf fortæller fra stedet, at politiet testede nogle de impliceret personer for alkohol.

SE OGSÅ: DEL 1 | PRESSE-FOTOS.DKS JOURNALIST PÅ NARKOREPORTAGE MED 19-ÅRIGE ASKE: ‘JEG GØR IKKE NOGEN OVERVEJELSER, INDEN JEG TAGER STOFFER, JEG GØR DET BARE’