Tour de France-vinderen Jonas Vingegaard bliver hyldet over hele landet – således også i Aalborg.
Her har det ellers ferielukkede Aalborg Kongres- og Kultur Center fået de gule farver på i en hyldest til den fantastiske danske cykelrytter.
Specielt om natten er det et vældig flot syn – som du også kan se på billederne her på siden.
Aalborg Kongres- og Kultur Center har tidligere også været farvet i rødt for at markere den europæiske Night of Light. Det var for at vise, at kulturbranchen blødte under nedlukningerne i forbindelse med Covid-19 pandemien.
Desuden har centret været farvet grønt for at markere et samarbejde med Green Hub.
Når det gælder Jonas Vingegaard, så blev han fejret efter alle kunstens regler onsdag i København. Torsdag fortsætter fejringen i den 25-åriges hjemby, Glyngøre. Det kan du læse om ved at klikke HER.