Politiet og Forsvaret arbejder torsdag i forening, efter et chokerende angreb tidligere har fundet sted i en opgang.
Onsdag morgen iværksatte politiet en anholdelsesaktion på en adresse, hvilket resulterede i, at en 30-årig mand blev anholdt og sigtet.
Manden er mistænkt for at stå bag et særdeles groft overfald, da en større gruppe mænd opsøgte en 25-årig mand.
Politiet oplyste onsdag, at overfaldet fandt sted i en opgang den 5. oktober.
Her blev der ifølge politiet blandt andet kastet en økse mod det 25-årige offer. Han blev ramt på underkroppen og måtte opereres.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det grove overfald fandt sted i en opgang på Uddannelsesvej i Køge.
Politiet oplyste onsdag, at man i forbindelse med anholdelsen af den 30-årige mand, foretog ransagninger og søgninger med hunde flere steder i Køge.
Torsdag arbejder man igen i byen.
Det oplyser Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi på Anklager Update.
Af skrivet fremgår det, at der torsdag gennemføres en afsøgning af et grønt område i Søparken på Nylandsvej.
Midt- og Vestsjællands Politi søger efter effekter med relation til sagen sammen med Forsvaret, fremgår det.
Billede- og videomateriale fra området viser, at dykkere befinder sig i vandet.
Adskillige anholdte
Den 30-årige mand, der onsdag morgen blev anholdt, blev fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Roskilde klokken onsdag eftermiddag.
Han er både sigtet for grov vold og overtrædelse af knivloven, oplyste Midt- og Vestsjællands Politi dengang.
Fire mænd har tidligere været anholdt i sagen, men blev alle løsladt samme dag som anholdelsen, lyder det.
En 17-årig mand fra Køge er fortsat sigtet. Der er dog ikke fundet grundlag for at begære ham varetægtsfængslet.




