LIGE NU: Bombe-chok i Københavns Lufthavn

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Torsdag morgen og formiddag finder en stor aktion sted i Københavns Lufthavns område, hvor bomberyddere fra Forsvaret blandt andet er til stede

Københavns Politi er sammen med Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) torsdag morgen og formiddag massivt til stede i området omkring Københavns Lufthavn efter anmeldelse om to fly, der er landet.

Det bekræfter politikredsen over for Ritzaus Bureau.

Samtidig oplyser et vidne til Presse-fotos.dk, at et hav af udrykningskøretøjer vælter frem.

‘Mange ambulancer, lægebiler, brandbiler og politiet er kørt ind ved indgangen til lufthavnen på Amager Landevej,’ oplyser et vidne blandt andet til Presse-fotos.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Lægebil og politibiler ved lufthavnen torsdag formiddag
Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste ved lufthavnen torsdag formiddag – se flere billeder nederst
Se også
Ørkenens Sønner genopstår
Se også
Kæmpe chok efter midtvejsvalg i USA: Nu kan han være fortid
Se også
Kæmpe trafikkaos på flere strækninger efter tragisk dødsulykke

Over for Ekstra Bladet bekræfter kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavn, Lise Kürstein, at der foregår en aktion i lufthavnen.

“Vi har haft mistanke om, at der var nogle mistænkelige forhold,” siger hun til mediet.

Københavns Politi tilføjer, at politiet undersøger to helt konkrete fly i forbindelse med deres ankomster til lufthavnen.

“Det er to fly, det drejer sig om. Der er taget hånd om passagerne. Der er ikke fare for nogen for hverken passagerer eller andre i lufthavnen,” oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Politiet ønsker ikke at fortælle, hvilke fly det drejer sig om, ligesom de på nuværende tidspunkt ikke ønsker et uddybe, hvad de mistænkelige forhold helt præcist handler om.

Der er indtil videre ikke blevet gjort nogen fund.

Kommunikationsdirektøren Lise Kürstein fortæller, at flytrafikken ikke er påvirket, og at lufthavnen er i normal drift.

Hun ønsker heller ikke at gå i nærmere detaljer om hændelsen, men hun tilføjer, at lufthavnen tidligt torsdag morgen fik en melding, og at de i den forbindelse straks kontaktede politiet for at få undersøgt omstændighederne.

Politiet og EOD vil være i lufthavnen “lidt tid endnu”, lyder det lidt før klokken 10.

Presse-fotos.dk følger sagen …

Annonce
Annonce
Annonce