Tre biler kørte søndag sammen med det resultat, at tre personer kom til skade.
Det voldsomme sammenstød skete på Tingvejen lidt syd for den sydjyske by, Grindsted.
“Der er tale om to tilskadekomne personer fra den ene bil og en person fra en anden. Der var ingen tilskadekomne i den tredje bil,” oplyser indsatslederen fra Trekant Brand til presse-fotos.dk
Den ene af de tilskadekomne blev kørt med udrykning i ambulance til Kolding Sygehus.
Ifølge jv.dk var det en ældre kvinde, der af uvisse årsager kørte over i den modsatte vejbane, som forårsagede sammenstødet.
Indsatslederen oplyser, at der stadig arbejdes på stedet, og derfor er trafikken spærret i begge retninger.
Ifølge P4 Trafiks Twitter-konto ledes trafikken forbi Kærbækvej og Morsbøl Skolevej.