16-årig på narko stjæler motorcykel: Til fare for andres liv

Illustrationsfoto

En 16-årig ung mand blev sigtet for brugstyveri, kørsel uden førerret, kørsel uden styrthjelm, narkokørsel, for at bringe andres liv og førlighed i fare og for ikke at følge politiets anvisninger.

Sølyst Allé, Gammel Strandvej, Niv Stationsvej, Niverødvej, cykel- og gangstier.

Ad disse veje var tallene på en stjålen motorcykels speedometer særdeles høje.

Nordsjællands Politi beskriver i døgnrapporten fra mandag, hvordan en ung dreng udsatte andres liv for fare på motorcyklen, som han kørte i narkopåvirket tilstand uden hjelm.

En 84-årig kvinde blev bragt i fare på cykel- og gangsti, hvor han kom drønende på motorcyklen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 13.48, hvorefter de kørte ud og fik fat i drengen fra Nivå.

I den forbindelse har han nægtet at følge politiets anvisninger, og han er også blevet sigtet for at køre uden kørekort – og selvfølgelig for både narkokørsel, brugstyveri og at køre uden styrthjelm.

I dag, tirsdag bliver han fremstillet i grundlovsforhør. Den unge mands værge og de sociale myndigheder er tillige underrettet om sagen.

LÆS OGSÅ:

Tidligere IS-husmor udvises ikke af Danmark

Kæmpe politiøvelse på Vestegnen