Mand mister livet: Lastbil kolliderer med personer

En 63-årig mand har mistet livet efter en alvorlig færdselsulykke på en landevej. Samtidig er en kvinde blevet fløjet på hospitalet i en lægehelikopter

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser tirsdag eftermiddag, at der er sket en alvorlig færdselsulykke på Rute 34 Herningvej syd for Skive.

Her er en lastbil og en personbil kørt frontalt ind i hinanden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Lastbilchaufføren er uskadt

I sammenstødet er en 63-årig mand fra Mors blevet dræbt, mens en kvinde på passagersiden i bilen er blevet fløjet til hospitalet i Skejby.

Hun er senere meldt uden for livsfare.

‘Ulykken skete, da den 63-årige mand af uvisse årsager kom over i den modsatte side af vejen og kørte frontalt sammen med lastbilen,’ lyder det fra Midt- og Vestjyllands Politi.

De pårørende er underrettet om dødsfaldet.

Et andet sted i Danmark bliver den 33-årige drabstiltalte i Emilie Meng-sagen lige nu fremstillet. Her er der kommet uhyggelige detaljer frem, og politiet har blandt andet oplyst, at dele fra den 17-årige pige er fundet hjemme ved den tiltalte.