Søndag aften er politi og redning til stede i et stort kryds i den vestlige del af Aarhus, efter der er sket et uheld på stedet.
“To biler er kørt sammen. Politi og ambulance er til stede.”
Sådan lyder det søndag aften fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er ankommet ved krydset mellem Åby Ringvej og Silkeborgvej i den vestlige del af Aarhus.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Billeder fra stedet viser, at de to forulykkede biler holder midt i krydset, hvor uheldet er sket.
Senere kan køretøjerne ses blive skubbet ud af det travle kryds.
De konkrete omstændigheder for uheldet er for nuværende ikke meldt ud fra officielt hold.


