Drama i indkørsel på villavej

Både politi og brandvæsen er netop rykket ud til en villavej efter at have modtaget et alarmopkald fra en husstand

Sent tirsdag eftermiddag ved 17-tiden er Nordsjællands Politi sammen med brandvæsenet til stede på Engvej i Ølstykke.

Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om bilbrand i en indkørsel til et hus på vejen.

Både politi og brandvæsen ankom til adressen hurtigt efter anmeldelsen – og længe skulle der ikke få, før situationen kunne meldes under kontrol.

Branden i den pågældende bil var startet i motorrummet, men blev slukket før flammerne fik fat i hele køretøjet eller spredte sig til andre genstande eller natur.

Til gengæld fik bilen store brandskader i fronten. Ingen personer er kommet til skade.

I en anden alvorlig sag er en dreng blevet fløjet til hospitalet i en lægehelikopter. Drengen er i livsfare, og da beredskabet nåede ham efter et alarmopkald var han ikke kontaktbar og havde meget svære hovedskader.