Søndag formiddag befinder adskillige udrykningskøretøjer sig på en gård, hvorfra der står en massiv røgfane. Meldingen fra stedet lyder på fare for dyr.
Både ambulance, politi og brandvæsen er søndag formiddag hastet mod en gård.
Der er indløbet en anmeldelse om brand fra stedet, hvilket er synliggjort med en stor røgfane, der stiger til vejrs fra gården i Østjylland.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Den indledende melding fra stedet lyder på ild i halm ‘med fare for spredning’. Derudover er tilføjes det, at der samtidig er fare for dyr.
Presse-fotos.dk’s lokale udsendte på stedet oplyser, at det muligvis er en gård med kvæg, der er ramt af branden.
Der er for nuværende ingen meldinger om, hvordan branden skulle være startet, eller hvor alvorligt branden på Davdingvej i Brædstrup skulle være.
Presse-fotos.dk har kontaktet Østjyllands Politi for at få uddybet hændelsen. Det har dog endnu ikke været muligt at få en kommentar.
Opdatering:
Til Horsens Folkeblad oplyser vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi, at brandsvæsnet hurtigt fik situationen under kontrol.
Derfor endte der, hverken med at være fare for spredning eller for dyr eller mennesker.
‘Det er sandsynligvis noget halm, der ligger i en lade, der er selvantændt, siger vagtchefen til mediet.
Til TV 2 Østjylland fortæller indsatsleder ved Sydøstjyllands Brandvæsen Mads Henriksen dog, at malkekvægene i laden blev udsat for fare.
Det halm, der var gået i brand ligger nemlig i midten, og med malkekvægene i begge ender af bygningen blev de udsat for fare ved indånding af røgen.








