Noget er begyndt at ulme i Socialdemokratiet.
Efter en stribe valgnederlag forsøger partiets top at samle tropperne og finde en vej tilbage til vælgernes gunst.
Men samtidig hænger ét stort spørgsmål over partiet: Er Mette Frederiksen på vej videre – eller går hun efter en sensationel fjerde periode som statsminister?
Det skriver DR.
(Artiklen fortsætter under billedet)
En sætning satte gang i spekulationerne
Spekulationerne om Mette Frederiksens fremtid er blevet så omfattende, at hun selv har forsøgt at sætte en stopper for dem.
Ved Socialdemokratiets årsmøde i Aalborg gjorde statsministeren det klart, at hun ikke umiddelbart ser sig selv forlade dansk politik.
“Hvis I er med på den, så bliver jeg. Jeg vil bruge mit politiske virke i den her valgperiode og i den næste, hvis vi igen får vælgernes opbakning til at lede landet,” erklærede hun.
Men internt i partiet er der fortsat folk, som ikke er overbeviste, påpeger DRs politiske korrespondent.
Et ministerrokade pustede til ilden
For Mette Frederiksen har selv været med til at sætte gang i spekulationerne.
Da regeringen blev dannet i juni, byttede hun rundt på Nicolai Wammen og Peter Hummelgaard. Wammen blev justitsminister, mens Hummelgaard overtog Finansministeriet.
Det blev af flere i partiet læst som mere end en almindelig ministerrokade.
For hvis Mette Frederiksen en dag trækker sig, er finansministeren traditionelt en oplagt arvtager. Og i Socialdemokratiet er der ifølge analysen ingen tvivl om, hvem statsministerens foretrukne kandidat er.
Det har samtidig pustet til en allerede eksisterende kamp mellem Wammen og Hummelgaard.
Magtkampen er ikke forsvundet
Selv om kampen mellem de to profiler er mere afdæmpet end før sommerferien, ulmer den stadig.
Og det kan blive et alvorligt problem for Mette Frederiksen.
For hvis forventningen om, at hun snart er fortid, først bider sig fast, kan hendes position begynde at blive svækket. Især hvis meningsmålingerne samtidig fortsætter med at gå den forkerte vej.
I politik kan magt nemlig hurtigt flytte sig.
Samtidig er der en særlig grund til, at spekulationerne om en international toppost bliver ved med at leve. Den slags ambitioner bliver sjældent luftet offentligt, før noget er så godt som på plads.
Socialdemokratiet har et større problem
Uroen kommer på et tidspunkt, hvor Socialdemokratiet allerede har nok at kæmpe med.
Tre valgnederlag i træk har sat gang i en omfattende oprustning frem mod det store valgår 2029.
Målet er at udvikle ny politik, som igen kan få vælgerne til at kigge mod Socialdemokratiet – ikke mindst de yngre vælgere, som partiet har haft svært ved at få fat i.
En ny samfundsanalyse skal danne grundlaget. Og partiet vil samtidig forsøge at genfinde en tydeligere socialdemokratisk profil.
Mindre regering – mere Socialdemokratiet
Strategien er blandt andet, at Socialdemokratiet skal fylde mere som selvstændigt parti.
Under SVM-regeringen har partiets egen profil flere gange stået i skyggen af regeringssamarbejdet. Det vil S-toppen ændre på.
På et pressemøde efter sommergruppemødet stod Mette Frederiksen eksempelvis sammen med Mattias Tesfaye og Rasmus Stoklund – og ikke en række socialdemokratiske ministre.
Budskabet var til at få øje på.
Fødevarer, folkepensionister, folkeskole og tandpleje fyldte. Hverdagsproblemer frem for internationale spørgsmål.
Venstres kollaps spøger
For Socialdemokratiet ved, hvad der kan ske, når et gammelt magtparti mister grebet.
Vælgerne skifter parti oftere end tidligere, og konkurrencen er blevet hårdere.
Det har Venstre allerede mærket på egen krop.
Nu frygter Socialdemokratiet, at samme skæbne kan ramme dem.
Og midt i det hele står Mette Frederiksen med en vanskelig opgave: Hun skal både dæmpe spekulationerne om sin egen fremtid og samtidig føre partiet ud af den politiske uro.
Spørgsmålet er bare, om hun kan nå begge dele på én gang.
