Alex Vanopslagh tager på turné: Vil tage Danmarkshistorien tilbage

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

I forbindelse med udgivelsen af Liberal Alliance-formandens nye bog “Den usynlige ånd”, tager Vanopslagh nu Danmark rundt.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, har efterhånden udgivet en håndfuld bøger.

Over sommeren udgav han således endnu en – “Den usynlige ånd” – hvor han, efter eget udsagn, argumenterer for, hvordan borgerlige tankegange siden 1800-tallet har drevet Danmark fremad.

Og nu agter LA-formanden at overbevise folk yderligere, når han bringer et nyt show ud i Danmark.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto

I opslag på det sociale medie X skriver han, at showet bliver et forsøg på at tage Danmarks historien tilbage.

‘Vi er i gang med at tage Danmarkshistorien tilbage fra Socialdemokratiet. Alt for længe har det heddet sig, at Danmark et dejligt land takket være velfærdsstaten og Socialdemokratiets mange udskejelser,’ skriver han i opslaget.

‘Men den virkelig historie er noget anerledes. Og det vil jeg gerne fortælle om i forbindelse med, at min nye bog, “Den usynlige ånd”, er udkommet.’

Alex Vanopslags show kommer forbi syv forskellige danske byer henover oktober og november.

Han begynder i København og slutter i Fredericia.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

Bertel Haarder-forord stjal fokus

Da Vanopslagh bog udkom, var det dog ikke forsøget på at tage Danmarkshistorien tilbage, der kom i fokus.

Det var nemlig Venstre-koryfæet Bertel Haarder, der stod for bogens forord, og her kom han med et noget bemærkelsesværdigt forslag.

I forordet lød det nemlig, at Haarder mente, at Venstre og Liberal Alliance skulle slå sig sammen for at styrke den borgerlige blok.

Forslaget kom, da Alex Vanopslaghs bog “lige så godt kunne være skrevet af en klassisk venstremand eller -kvinde,” ifølge Haarder.

En idé, som LA-formanden ikke var totalt afvisende overfor.

“Som en teoretisk øvelse er det ikke, fordi jeg ikke kan se det. Men det kan være svært at udføre i praksis, selvom det ikke vil være til skade for Danmark, hvis nogle partier bliver slået sammen,” sagde Vanopslagh efterfølgende til Berlingske.

Venstre befinder sig lige nu en historisk krise i partier, efter at det i den seneste meningsmåling fra Voxmeter fik sin laveste tilslutning i 25 år.

Liberal Alliance har derimod mere vind i sejlende og stod til 10,2 procent af stemmerne. Det er 0,8 procentpoint mere end ved valget i marts.

Annonce
Annonce
Annonce