Tusindvis af danskere kan få en særdeles træls overraskelse, næste gang turen går over Storebæltsbroen.
For pludselig kan det blive umuligt at komme videre.
Broen bliver nemlig lukket for trafik flere gange, og det kan give massive køer og ventetid for bilister, der ikke er forberedt.
Derfor skal billister, der skal en tur over Storbæltsbroen i den kommende tid væbne sig med stor tålmodighed.
Særligt i nogle specifikke tidsrum.
(Artiklen fortsætter under billedet)

(Arkivfoto).
Rammer allerede i næste uge
Der er tale om vedligeholdelsesarbejde, som betyder, at trafikken på den ikoniske forbindelse mellem landsdelene bliver afbrudt kortvarigt.
Og det stopper ikke efter én enkelt lukning.
Storebæltsbroen bliver lukket kortvarigt hver eneste hverdag fra mandag til fredag.
Det oplyser Sund & Bælt på X.
Her er tidspunkterne
Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne, hvor trafikken flere gange skal omlægges. I perioderne vil der være dobbeltrettet trafik, og hastighedsgrænsen sænkes til 80 kilometer i timen.
Mandag bliver broen lukket fra 19.00 til 19.45.
Tirsdag kommer der både en morgen- og en aftenlukning. Om morgenen er broen lukket fra 05.00 til 05.45, hvorefter den igen lukkes om aftenen.
Onsdag og torsdag gentages mønstret med to lukninger på hver af dagene, mens fredag kun rammes om morgenen.
Sund & Bælt kommer med klar advarsel
Det kan altså blive en dyr omgang i form af tabt tid, hvis man rammer broen på det forkerte tidspunkt.
Sund & Bælt opfordrer derfor bilister til at planlægge turen nøje.
“Der vil opstå ventetid i forbindelse med lukningen, så det anbefales at krydse broen uden for disse tidsrum,” skriver selskabet.
For bilister på vej over Storebælt kan det derfor betale sig at tjekke tidspunktet, før bilen sætter kurs mod broen.
