Søndag morgen er brandvæsenet til stede ved en voldsom husbrand, hvor flammerne er gået lige igennem husets tag.
Flere sprøjtevogne og en enkelt stigevogn er ankommet til adressen i Vordingborg, hvor et hus lige nu lider under flammerne.
På midten af huset kan man se, hvordan flammerne har arbejdet sig vej gennem taget, og hele det midterste tagstykke er brændt væk.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Midt og Sydsjællands brand og redning er til stede på adressen på Kalvehavevej i Vordingborg, hvor man altså lige nu kæmper med at få styr på den voldsomme husbrand.
Branden har godt fat i huset. Lige nu er der ingen meldinger på omfanget af skaderne, eller hvor længe brandvæsenet fortsat skal arbejde på huset.
Der er endnu ingen meldinger ude om muligt tilskadekomne i forbindelse med den voldsomme husbrand.