Teenagekvinde bidt ihjel af hund

En ung kvinde har mistet livet efter hun blev angrebet af en hund. En mand og en kvinde er blevet anholdt i sagen.

Det engelske politi og redningsmandskabet rykkede massivt ud da mand fik melding om en ung kvinde, som var i kritisk tilstand.

Ved ankomsten til stedet blev en blot 19-årig kvinde fundet og redningsmandskabet gik i gang med at yde livsreddende førstehjælp for at redde kvindens liv. Det var dog ikke muligt og kort efter ankomsten til Hartcliffe-området i Bristol døde kvinden på stedet.

Hun var blevet angrebet af en hund og kort efter blev en mand og en kvinde anholdt i den tragiske sag.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

“To personer, en mand og en kvinde, begge i 20’erne, blev anholdt på mistanke om at have ansvaret for en hund, der var faretruende ude af kontrol, hvilket forårsagede skade, der resulterede i død og besiddelse af en forbudt hunderace.”

Sådan skriver Avon og Somerset Police på sin hjemmeside.

Politiet har endnu ikke fastlagt hunderacen endnu, men formoder, at der tale om en amerikansk bully. Ifølge loven i England skal hunde af denne race være i snor, når de færdes i offentligheden.

Hvorfor hunden angreb den unge kvinde er endnu uvist, men politiet er i gang med at efterforske sagen. Derfor skal de anholdte forblive i politiet varetægt.

For blot få dage siden gik det helt galt for en hundeejer, der mistede sin arm. Her gik hunden amok og bed armen af ejeren.