Stor aktion sat i gang: Kvinder antastet af mand i Lidl

Flere kvinder har ringet ind til politiet og fortalt om en hændelse, hvor de har givet samme beskrivelse på en mand. Det har sat gang i en større en aktion fra politiets side, hvor man nu søger flere ofre.

Flere kvinder har i lang tid oplevet, at en fremmed mand har rørt ved dem. Tirsdag ringede endnu en kvinde og fortalte om en lignende oplevelse.

Det har gjort, at politiet nu har iværksat en aktion, hvor man søger kvinder, som har været i kontakt med den 57-årige mand.

Nogle af kvinderne har fortalt, at de er blevet taget på brysterne af den fremmede mand og det har skabt stor utryghed mellem borgerne i byen.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

“Politiet kontakter i tilgift også borgere, som ikke selv har henvendt sig, men hvor politiet er blevet bekendt med, at personerne kan have haft tilsvarende oplevelser”, lyder det i pressemeddelelsen.

Beskeden fra politiet er sendt ud efter en kvinde har ringet og fortalt, at manden har rørt ved hende i Lidl i Aabenraa.

Nu er politiet i gang med at undersøge, om den 57-årige, som er fra Rødekro-området, kan stå til at få flere sigtelser i sagen.

“Den 57-årige blev i denne sammenhæng sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den videre efterforskning skal afdække, om der er grundlag for at sigte manden for blufærdighedskrænkelse”, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet kommer nu til at kontakte kvinder, som kan hjælpe i sagen, da manden har skabt stor utryghed i området over længere tid.

Det udtaler vicepolitiinspektør Henning Marcussen fra Syd- & Sønderjyllands Politi.

“Vi er meget opmærksomme på, at den 57-åriges adfærd har skabt utryghed. Vi tager alle henvendelser alvorligt og undersøger dem. Det spiller i denne sammenhæng ikke nogen rolle, at flere af henvendelserne drejer sig om hændelser, der er sket for længere tid siden”, fortæller Henning Marcussen.

Østjyllands Politi oplevede gentagende gange at blive overfaldet i løbet af onsdagen.