Se billederne: Kvinde efterlyses for brutalt angreb

En ung mand og en ung kvinde efterlyses nu offentligt af politiet efter en alvorlig forbrydelse begået på åben gade. Se billeder af det efterlyste længere nede i artiklen

Kender du den unge mand og den unge kvinde, som politiet mandag eftermiddag deler billeder af med offentligheden?

Så bedes du kontakte ordensmagten på telefon 1-1-4.

Det var tilbage søndag den 9. marts 2025 klokken 03.48, at en 24-årig mand blev udsat for voldsomt vold på åben gade langs Jomfru Ane Gade i Aalborg.

”Vi kan se på videoovervågning fra området, at ofret bliver tildelt slag i ansigtet af en ung gerningsmand. Ofret falder til jorden, og den unge gerningsmand sparker herefter ofret i ansigtet. Mens ofret stadig ligger ned, sparker en ung gerningskvinde så offeret på kroppen,” forklarer politikommissær Henrik Kjær Hansen fra Nordjyllands Politi, der betegner sagen som alvorlig.

”Det er vold, og det er selvsagt helt uacceptabel adfærd,” slår politikommissæren fast.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses de to efterlyste – se flere billeder nederst

Nordjyllands Politi er i gang med at efterforske sagen og har i den forbindelse foretaget afhøringer, indhetet videoovervågning og efterlyst de to gerningspersoner internt i politiet.

”Men desværre har det ikke været muligt ad den vej at finde frem til identiteten på de to personer, vi ser på overvågningen. Derfor beder vi nu offentligheden om hjælp, så vi forhåbentlig kan få sat navn på de mistænkte og strafforfølge dem,” fortæller Henrik Kjær Hansen.

De efterlyste beskrives sådan her:

A) Mand, 20-25 år, 180-190 cm høj, lys i huden, kort mørkt hår, iført sort hættetrøje, blå bukser og hvide sko. Da han forlod Jomfru Ane Gade, var han iført en blå og hvid jakke. 

B) Kvinde, 20-25 år, 160-170 cm høj, lys i huden, langt lyst hår, iført sort/hvid hue, hvid jakke, sorte bukser og sorte sko.

Kan du genkende en af eller begge personerne på billederne, eller har du andre oplysninger, som relaterer sig til denne sag, bedes du kontakt Nordjyllands Politi på telefon 1-1-4.