Rumfartøj styrter mod Jorden: Forskere advarer om nedstyrtning i næste uge

Et flere årtier gammelt rumfartøj fra Sovjetunionens storhedstid er på kollisionskurs med Jorden – og ingen ved præcis, hvor det vil ramme.

Rumsonden Kosmos 482, der blev opsendt i 1970’erne som en del af et ambitiøst Venus-missionsprogram, forventes at styrte ukontrolleret ned i næste uge, skriver The Guardian.

Det næsten 500 kilo tunge fartøj har kredset om Jorden i over 50 år, efter at en del af missionen fejlede. Nu er det begyndt at miste højde – og når genindtrædelsen i atmosfæren sker, bliver det ikke muligt at styre, hvor vragdelene ender.

Flere eksperter følger situationen tæt, men understreger, at det endnu er for tidligt at forudsige det præcise nedstyrtningssted. Det vides heller ikke, hvor meget af fartøjet der vil brænde op i atmosfæren, og hvor meget der potentielt kan ramme Jorden.

Kosmos 482 blev oprindeligt sendt af sted for at lande på Venus, men nåede aldrig ud af Jordens bane og har siden befundet sig i en ustabil kredsløb, der nu nærmer sig sin afslutning.

Forskere understreger over for The Guardian, at der ikke er grund til bekymring. Objektet er relativt lille, og det er endnu uvist, hvor meget af det der faktisk vil overleve passagen gennem Jordens atmosfære. I de fleste tilfælde brænder størstedelen af sådanne genstande op, inden de når jordoverfladen.

Myndigheder og forskere vil i de kommende dage forsøge at indsnævre tidspunkt og placering for det rumstyrtet.

En ny elektrisk kæmpe gør klar til at indtage det danske marked med den hurtigst ladende elbil. Den sætter altså samtidig ny rekord for, hvor hurtigt en elbil kan lade.