Et motorvejsuheld skaber over ti kilometer lang kø på Østjyske Motorvej. Politiet advarer og opfordrer bilister til at finde alternative ruter
Et færdselsuheld ved motorvejskryds Østjyske Motorvej og Herningmotorvejen ved Aarhus har resulteret i massive trafikale problemer.
Uheldet er sket i nordgående retning og har skabt en mere end ti kilometer lang kø, der tirsdag klokken 16.30 strækker sig helt ned til forbi Hasselager.
‘Meget kø på stedet allerede og kør gerne alternative ruter for at undgå kø,’ oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi.
Venstre spor er i forbindelse med oprydningsarbejdet blevet afspærret, så uheldet kan passeres med forsigtighed.
SE OGSÅ: MAND ALVORLIGT KVÆSTET PÅ BYGGEPLADS: FÅR TONSTUNG KRAN OVER SIG
Vejdirektoratet oplyser, at der er mindst 30 minutters forlænget rejsetid for bilister på strækningen.
Normal trafik forventes først tidligt på aftenen.