Københavns Politi efterlyser lige nu et vidne, der i oktober 1991 henvendte sig anonymt til politiet med oplysninger i drabssagen, hvor en 53-årig mand nu er blevet sigtet.
Vidnet, som politiet efterlyser, arbejdede på Vestjyske Slagteri i Lemvig. Han kontaktede politiet 7. oktober 1991, da han mistænkte sin kollega for at have begået drabet på Hanne With nytårsnat 1989-1990.
Ifølge vidnet skulle den tidligere kollega angiveligt have opholdt sig i København omkring gerningspunktet, da han havde været på kursus på Slagteriskole i Roskilde.
Det har ikke været muligt for Københavns Politi at kontakte vidnet, fordi vidnet betingede sig anonymitet. Et dna-spor har ført til anholdelsen af en 53-årig mistænkt, hvilket betyder oplysningerne i vidneudsagnet potentielt kan være vigtige for at afdække sagen.