10. jan. 2023 - 13:35

Uhyggelig anklage mod mor: Baby hjerneskadet efter ruskevold



En 22-årig kvinde nægter sig skyldig i ruskevold af sin fire måneder gamle søn. Tirsdag sad kvinden i Retten i Holbæk, hvor hun forklarede sin side af sagen.

Kvinden er anklaget for to tilfælde, hvor hun i november 2021 angiveligt skulle have rusket og klemt den drengen, som nu er svært hjerneskadet.

Kvinden forklarede i retten, at hun selv kontaktede alarmcentralen, da drengen havde svært ved at få vejret, efter han var blevet pylret.

LIGE NU LÆSER ANDRE: POLITIKOMMISSÆR REDDEDE BARN OP AF SØ: NU ER HUN DEGRADERET FOR AT BÆRE ØRERINGE

“Da jeg kommer ind og tjekker til ham, der har han fået dynen hevet over hovedet, og han har en mærkelig vejrtrækning. Jeg ringer 112, da jeg finder ud af, at han har svært ved at trække vejret”, fortæller kvinden i retten.

Kvinden tager drengen i sine arme og forsøger at trøste ham. Da hun fortæller dette i retten, spørger anklageren, om det kunne tænkes, at babyen var blevet vugget for hårdt.

Her bryder kvinden sammen i gråd og fortæller, at dette ikke er tilfældet.

“Nej. Jeg vuggede ham tilpas og ikke for hårdt, da jeg godt ved, at han er lille og skrøbelig”, svarer hun.

Kvinden understreger flere gange, at hun er opmærksom på, at drengen er skrøbelig.

Der er sat flere dage af til retssagen, hvor det er planlagt at afsige dom i slutningen af januar.



ANDRE LÆSER OGSÅ