Flere gæster giver Tivoli den bedste sommerindtjening nogensinde
Tivoli har haft sin bedste sommer nogensinde målt på resultatet.
Det skriver Tivoli i en meddelelse i forbindelse med selskabets regnskab for tredje kvartal tirsdag.
Her fremgår det, at Tivoli har tjent 51,3 millioner kroner i årets første ni måneder.
I tredje kvartal alene, som inkluderer månederne juli, august og september, har Tivoli tjent 97,5 millioner kroner.
I regnskabet skriver Tivolis ledelse, at sommeren har været regnfuld, men at sensommeren har budt på flot vejr og mange besøgende.
– Tivolis forretning står på baggrund af de seneste års investeringer, en succesfuld afviklet sommersæson samt en flot åbning af halloween i Tivoli rustet til en stærk afslutning på 2024, siger Tivolis topchef, Susanne Mørch Koch, i meddelelsen.
I årets første ni måneder har Tivoli haft besøg af lidt over 2,7 millioner gæster. Det er to procent mere i forhold til samme periode i 2023.
Det højere besøgstal har haft en positiv effekt på både omsætning og indtjening, lyder det.
/ritzau/
Den danske skuespiller Ulf Pilgaard er død. Han blev 83 år gammel.