Britiske Simon Yates, der de seneste sæsoner har kørt for Jayco-Alula, skal fra næste sæson trække Visma-lease a bike trøjen over hovedet.
Jonas Vingegaard mistede sin Tour de France trone tidligere på sommeren, men det virker til at forberedelserne til at generobre den så småt er gået i gang.
Vingegaards hold Visma- lease a bike vil ikke bare lade stå til, de vil have Jonas Vingegaard tilbage øverst på podiet, og de er derfor godt i gang med at opruste.
De har i dag annonceret på deres X, at de fra næste sæson kan byde Simon Yates indenfor i folden.
Den britiske cykelrytter har allerede et stort palmares som blandt andet indebærer en samlet sejr i Vuelta a España fra 2018. Han vil formentligt kunne se frem til at opsøge egne chancer på danskerens hold, men ingen tvivl om at han er første brik i spillet der handler om at få Jonas Vingegaard tilbage på Tour-tronen.
Danskerne kan glæde sig til at se Vingegaard i aktion igen den 8. august, når han skal forsøge at vinde den spanske klassiker til San Sebastian.