Presse-fotos.dk bringer her seneste nyt i sagen om den 20-årige mandlige student, der frygtes omkommet i en drukneulykke.
Lørdagen igennem har politiet, redningsmandskabet og Beredskabstyrelsen været på en intens jagt efter den 20-årige student.
Der er både helikopter over søen og bådene sejler rundt i håb om, at man finder den 20-årige mand, som er sejlet ud på Nørresø i Viborg.
Nu fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Carsten Henriksen, at man ikke har tænkt sig at stoppe endnu – alligevel er der nogle dele af redningsaktionen, som nu har nået sit fulde potentiale.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Vi kører på, så længe mulighederne ikke er udtømt”, lyder det fra vagtchefen.
Der er både hunde i området og bådene bliver også ved med at sejle – helikopteren er dog ved at have opnået sit potentiale.
Vagtchefen fortæller til mediet, at man stopper helikopterens arbejde klokken 17.
“Planen er, at helikopteren, der har været en del af eftersøgningen, stopper omkring kl. 17. Vagtchefen fortæller, at dens potentiale herefter er udtømt”, skriver mediet.
Det stopper dog ikke aktionen. Politiet og resten af mandskabet kommer til at søge og blive ved med at lede efter den unge mand, indtil det ikke længere giver mening.
Blandt andet har man nu smidt et fiskenet ud på søen i håb om at finde studenten.