Miljøminister Maria Reumert Gjerding vil se nærmere på yderligere tiltag som led i de kommende forhandlinger om en ny pesticidstrategi. Det vil hun, da forebyggelsen ikke fylder nok i landbrugets plantebeskyttelse.
De mange problemer i de danske marker kan forebygges, lyder det fra Miljøministeriet i en pressemeddelelse.
Landmanden kan eksempelvis skifte mellem forskellige afgrøder og vælge modstandsdygtige sorter, lyder det.
Derudover kan man holde øje med ukrudt, sygdomme og skadedyr, så der udelukkende bliver sprøjtet ved behov.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Forebyggelsesmetoden kaldes integreret planebeskyttelse og forkortes IPM.
IPM bliver dog ikke brugt godt nok i landbruget i dag, ligesom den langsigtede forebyggelse fylder for lidt.
Det viser en ny rapport, som SEGES Innovation står bag efter forespørgsel fra Miljøministeriet.
Rapporten peger blandt andet på, at den frivillige tilgang til forebyggelse ikke altid har virket efter hensigten.
“Det konventionelle landbrug skal forebygge problemerne i marken, før pesticider bliver nødvendige. Det kræver både viden, planlægning og den rigtige rådgivning. I dag fylder den langsigtede forebyggelse ikke nok, og det skal landbruget gøre bedre. Igen ser det ud til, at det er frivilligheden, som står i vejen. Derfor vil jeg tage rapportens konklusioner med ind i de kommende forhandlinger om en ny pesticidstrategi,” siger miljøminister Maria Reumert Gjerding.
Af rapporten fremgår det ligeledes, at de rådgivere, der hjælper landmændene med dyrkning og plantebeskyttelse, bruger meget af deres tid på administrative opgaver.
Det betyder, at der ofte også er for lidt tid til at komme ud på det enkelte landbrug og rådgive om de langsigtede løsninger.
Rådgiverne mangler derfor på nogle områder den nødvendige viden og de redskaber, der skal benyttes for at rådgive om hele bedriften og forebygger problemer over flere år.
Rapporten foreslår blandt andet en styrkelse af rådgivernes faglige kompetencer og et øget fokus på langsigtede og forebyggende IPM-strategier.
Derudover foreslås det, at der frigives mere tid til rådgivning i marken og at den eksisterende viden samles i en lettilgængelig digital værktøjskasse.
Rapporten er ifølge Miljøministeriet udarbejdet som en del af Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026.
Partierne skal forhandle om en ny strategi, der skal gælde fra 2027 og frem.
Korte nedslagspunkter
• Integreret plantebeskyttelse kaldes også IPM efter det engelske Integrated Pest Management.
• Formålet er at forebygge og begrænse ukrudt, sygdomme og skadedyr, så behovet for pesticider bliver så lille som muligt.
• Det kan blandt andet ske gennem et varieret sædskifte, modstandsdygtige sorter, mekanisk ukrudtsbekæmpelse, overvågning, varslingssystemer og pletsprøjtning.
• Når pesticider er nødvendige, skal de anvendes så begrænset og målrettet som muligt.
• Alle professionelle brugere af pesticider skal følge IPM-principperne iht. EU’s rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider.
• Rapporten er udarbejdet som en del af Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026.
