Discountkæderne duellerer hele tiden om, hvem der kan banke prisen mest i bund. Både Lidl og Rema 1000 ligger i den helt gode ende, men hvem er egentlig billigst?
Det er noget, der vedrører alle danskere.
Om vi vil det eller ej, skal der altså handles en gang i mellem.
Gennem lang tid blev det blevet beskrevet, hvordan det skulle være blevet dyrere og dyrere at fylde indkøbskurven.
Men nu er noget vendt.
Og det har fået de to supermarkedsgiganter Lidl og Rema 1000 til at indlede en priskrig.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Discountkæderne er nemlig stukket afsted som værende klart den billigste løsning, når der skal handles ind.
Det viser et pristjek af tolv forskellige dagligvarekæder, som Madprisluppen har lavet i september.
Det skriver B.T..
Madprisluppen, der er en prisovervågningstjeneste, har lavet pristjekket ved at fylde vognen med omkring 100 varer i de forskellige kæder.
Der er her tale om alle de velkendte kæder som blandt andre Netto, Bilka, Superbrugsen og naturligvis også Lidl og Rema 1000.
B.T. skriver, at der er hele 625 kroner til forskel på den dyreste og billigste handletur.
Det svarer til hele 27 procents prisforskel.
Ifølge mediet viser pristjekket dog samtidig, at Lidl og Rema 1000 bliver billigere og billigere.
Pristjekket, hvor omkring 100 varer blev smidt i kurven viste, at det i september kostede 1.983 kroner at handle i Lidl, mens Rema 1000’s pris var 2.011 kroner.
Priserne er de laveste, Madprisluppen nogensinde har registreret.
“Det er særligt olivenolie, kaffe, færdigretter og chokolade, der skiller sig ud blandt kæderne med den billigste kurv,” siger Lars Smidt, der er kommerciel ansvarlig hos Madprisluppen, til B.T.
Lidl og Rema 1000 i priskrig
Ifølge mediet har de to kæder kørt en voldsom priskrig.
Det har resulteret i, at Lidl har sat faste priser ned på 113 varer, mens Rema 1000 har gjort det på 72 varer.
Discountkæderne har endda nedsat prisen for 22 af de samme varer.
Det største prisfald er sket på Lasagne og Lasgnette fra Knorr. Prisen har begge kæder banket i bund med 43 procent.
Priserne på varer fra mærker som BKI Kaffe, Marabou, Taffel og Hatting er ligeledes sænket, skriver mediet.