Dansk Folkeparti-politikeren Malte Larsen langer hårdt ud efter det internationale menneskerettighedssystem.
Han mener, at internationale dommere har fået for stor indflydelse på Danmarks mulighed for at udvise kriminelle udlændinge. Nu vil han have et grundlæggende opgør med systemet.
En international domstol i Strasbourg står således i centrum for et voldsomt politisk angreb.
Ifølge Dansk Folkeparti-politikeren Malte Larsen er det nemlig ikke kun danske politikere, der bestemmer, hvem der kan udvises fra Danmark.
Han peger på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og især den måde, som konventionen fortolkes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I et opslag på X skriver han, at “utroligt mange kriminelle udlændinge” får lov til at blive i Danmark på grund af internationale konventioner.
Og ifølge Malte Larsen er der især én bestemmelse, der spiller en central rolle.
Peger på familielivet
Politikeren fremhæver artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen, der beskytter retten til respekt for privatliv og familieliv.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har da også fastslået, at udvisning af personer med etableret ophold kan rejse spørgsmål efter artikel 8, hvor blandt andet familiemæssige forhold og proportionalitet indgår i vurderingen.
Samtidig understreger domstolen, at stater som udgangspunkt har ret til at kontrollere udlændinges indrejse, ophold og udvisning.
Det er netop denne balance, Malte Larsen angriber.
Han skriver, at konventionsteksten ikke specifikt indeholder regler om udvisning af kriminelle udlændinge, men mener, at domstolens fortolkning har fået den konsekvens, at Danmark i dag er begrænset i mulighederne for at udvise.
“Det er dommernes egen, kreative fortolkning af konventionen, som forhindrer os i at udvise kriminelle udlændinge,” skriver han.
“Ingen af os har stemt på dem”
Malte Larsen retter samtidig kritik mod selve domstolens demokratiske legitimitet.
Han fremhæver, at dommerne i Strasbourg ikke er valgt af danske vælgere, og at udviklingen efter hans opfattelse har betydet, at internationale dommere har fået indflydelse på dansk udlændingepolitik.
“Dommere, som ingen af os hverken kender eller har stemt på,” skriver han.
Han mener samtidig, at danske politikere ikke kunne forudse den senere udvikling, da Danmark ratificerede Menneskerettighedskonventionen og senere gjorde den til en del af dansk ret.
Derfor mener han heller ikke, at de regler, som gennem domstolens praksis har udviklet sig omkring udvisning, har den nødvendige demokratiske legitimitet.
Vil have »kontrollen tilbage«
Kritikken stopper ikke ved den konkrete udvisningsdebat.
Malte Larsen mener, at Danmark bør tage et grundlæggende opgør med hele menneskerettighedssystemet.
Han peger både på det demokratiske spørgsmål og på hensynet til sikkerheden.
“Det er på tide, at vi tager kontrollen over Danmarks udlændingepolitik tilbage,” skriver DF-politikeren.
Han ønsker samtidig, at kriminelle udlændinge i højere grad skal kunne udvises – også i tilfælde, hvor internationale dommere i Strasbourg måtte nå frem til en anden vurdering.
Debatten handler dermed ikke alene om enkelte udvisningssager, men også om forholdet mellem Folketingets beslutninger, internationale menneskerettighedsforpligtelser og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning af konventionen.
Menneskerettighedsdomstolens egen praksis viser samtidig, at spørgsmålet ikke er et generelt forbud mod udvisning.
I en dansk sag fra 2024 fandt domstolen eksempelvis, at en tidsbegrænset indrejseforbudslængde på 12 år efter en alvorlig kriminalitet var forenelig med artikel 8 efter en proportionalitetsvurdering.
Malte Larsen fastholder imidlertid, at tiden er inde til at ændre den grundlæggende balance.
Og han slutter sit opslag med en klar opfordring til politikerne:
“Vi skal begynde at udvise kriminelle udlændinge – uanset hvad de internationale dommere i Strasbourg måtte mene om det.”