Et kolonihavehus stod pludseligt i flammer natten til torsdag.
Med blå blink og udrykning hastede brandvæsnet ud til Haveforeningen Skovly, da der var opstået brand i et kolonihavehus.
Ilden havde allerede taget godt til, da brandvæsnet ankom.
Her var det ikke muligt for dem at redde kolonihavehuset, som endte med at udbrænde.
Dog fik brandvæsnet kontrol over ilden, så den ikke bredte sig videre til andre huse i nabolaget.
Årsagen til branden er ukendt.
Der er ingen meldinger om personskade.