Efter flere uger med hvidt landskab i det meste af landet, kunne man håbe, at de seneste dages regnskyl kunne smelte det meste af sneen.
Selvom det er tilfældet i flere landsdele, så er der nu prognoser der viser, at sneen er ved at gøre et comeback.
I Nordjylland er sneen vendt tilbage søndag eftermiddag, og i Vendsyssel er falder sneen kraftigt.
(Artiklen fortsætter under billedet)
DMI har sendt flere varsler gennem weekenden og den seneste lyder, at jyderne også kan se frem til kraftig vind af stormstyrke.
Det melder DMI på X.
Også omkring Silkeborg er der kraftige regnskyl, som også har stået på de seneste dage. Og vind, regn og snebyger vil stå på i nogle dage endnu. I Midt- og Vestjylland vil der være regn det meste af dagen, men ifølge DMI, vil det sne i løbet af natten.
Samme gælder for det meste af Sønderjylland, hvor man også kan se frem til sne i løbet af natten.
“Varsel for forhøjet vandstand i Vadehavet. Vi forventer, at vandstanden kan nå 2,3 – 2,6m over normal vandstand (DVR) ved højvandet mandag formiddag og igen ved højvandet natten til tirsdag” oplyser DMI på sin hjemmeside.
Det meste af Sjælland har allerede fået skyet vejr og nogle sjællændere har også fået delvis regn. Men i løbet af natten kan der komme snevejr, skriver DMI.