Smadrede tilfældig på Hovedbanegården: Disse unge mænd skal fanges

Obs: Begge unge har meldt sig selv til politiet, og derfor har Presse-fotos.dk fjernet deres billeder og signalament fra artiklen

Torsdag morgen efterlyser Københavns Politi to unge mænd, der mistænkes for at stå bag et særdeles groft overfald på en tilfældig, på Københavns Hovedbanegård.

Søndag den 1. september, omkring 04.45, blev en ung mand groft overfaldet.

På perronen ved spor 11 og 12 på Københavns Hovedbanegård, fik en ung mand en særdeles hårdhændet behandling.

Han fik ‘et stort antal knytnæveslag og spark, og da han faldt til jorden, blev han sparket og trampet på adskillige gange’. Sådan skriver Københavns Politi i efterlysningen.

Man mistænker to unge mænd i sagen, og nu håber ordensmagten, at nogle borgere måske kan genkende dem.

”Det er et meget groft overfald, som umiddelbart virker umotiveret. Den forurettede har ingen relation til gerningsmændene, og vi håber, at der er borgere, der kan genkende de mistænkte, for dem vil vi meget gerne have fat på. Han man relevante oplysninger, er vi klar til at tage i mod på 1-1-4,” siger vicepolitiinspektør Jesper Beuschel fra Københavns Politi.

En 23-årig mand er blevet dræbt. Onsdag var et mindested placeret på drabsstedet.