Slagsmål på Hovedbanegården: Mindst to anholdte

Der opstod fredag aften slagsmål på Københavns Hovedbanegård, hvor det ifølge presse-fotos.dk’s udsendte gik ret voldsomt til med slag, spark og skrig imellem flere personer.

“Jeg kan bekræfte, at vi har været tilstede på Københavns Hovedbanegård i forbindelse med noget slagsmål. Der er mindst to anholdte. Jeg kan endnu ikke sige, hvad de bliver sigtet for,” siger vagtchef Martin Kajberg, Københavns Politi, til presse-fotos.dk

Vagtchefen tilføjer, at politiet er færdige med at arbejde på Hovedbanegården.