
To mænd er mandag eftermiddag flygtet fra en restaurant på Skomagergade i Roskilde. Mændene har haft hænderne i kasseapparatet, hvor de er blevet opdaget af personalet.
Da tjenere og det øvrige personale forsøgte at stoppe tyvene, løb de fra stedet med kok og tjener i hælene.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
LIGE NU LÆSER ANDRE: MAND ANHOLDT PÅ POPULÆR STRAND: TOG BILLEDER AF BADENDE BØRN
Det lykkedes tyvene at komme væk med pengene, men politiet har fået et signalement af de to mænd, som beskrives som:
20-25 år, 170 cm høj, spinkel af bygning, brun hud og sort hår.
Den ene havde lidt skæg og var iført træningsdragt og rød T-shirt. Den anden var iført hvid skjorte og shorts.