Mand anholdt på populær strand: Tog billeder af badende børn

Arkivfoto

Mandag eftermiddag modtog politiet i Nordsjælland en bekymrende anmeldelse fra en af de mange strandgæster på Strandvejen. Anmelderen fortalte, at en mand var i gang med at fotografere de badende gæster.

Derfor rykkede en patrulje ud med det samme og man fik taget fat i manden, der viste sig at være fra Høje Tåstrup og 43 år gammel.

LIGE NU LÆSER ANDRE: FYNS POLITI EFTERLYSER 14-ÅRIG DRENG

“Det viste sig, at manden blandt andet tog billeder af badende børn, hvorfor han blev sigtet og anholdt for blufærdighedskrænkelse, så sagen kunne undersøges nærmere”, lyder det i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Politiet er i gang med at at efterforske sagen, og derfor kan man ikke sige mere om den på nuværende tidspunkt.