Røvede, truede og voldtog tre kvinder: Her tiltalen mod flugtfange

Den 33-årige flugtfange, der var flygtet fra Nørre Snede Fængsel, er nu blevet tiltalt for at have truet, voldtaget og røvet tre kvinder på Amager.

Det skriver BT, der har fået aktindsigt i sagen.

Ifølge anklageskriftet har manden først røvet en kvinde, udsat hende for trusler, hvorefter han med en kniv har tvunget sig adgang til et kollegie på Amager, hvor han igennem en time har voldtaget to andre kvinder.

LIGE NU LÆSER ANDRE: HÅNDVÆRKERE OVERRASKET: GULV STJÅLET I NYRENOVERET BYGNING

Alt dette skete blot en måned efter manden var flygtet fra fængslet, hvor han afsonede dom for to andre voldtægter.

Manden skal i retten den 25. januar, hvorfor det endnu ikke er muligt at komme nærmere ind på, hvordan han forholder sig til anklagerne.

Manden har dog erkendt røveriet, men ved grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig i voldtægterne.