Restaurant Alice: Duoen bag Espehus Kro åbner ny restaurant

Illustrationsfoto.

Oplev den nye restaurant Alice – en hyldest til Birk Voss’ bedstemor og en kærlighedserklæring til Rødovre.

Populær duo åbner dørene for en ny restaurant. De står allerede bag den kendte restaurant Espehus Kro i Rødovre, men nu er de altså klar med en ny satsning.

Der er naturligvis tale om duoen Rasmus Jonasson og Birk Voss, der igennem en årrække har forkælet madentusiater med unikke smagsoplevelser.

Det nye spisested fungerer som en hyldest til Birk Voss’ bedstemor, Alice. En person, som Rasmus Jonasson også betragter som en slags reserve bedstemor.

Med navnet ønsker duoen nemlig at opkalde spisestedet efter en person, der har haft en særlig betydning for dem begge, men samtidig også havde en tæt relation til Rødovre.

‘Restaurant Alice er en stor kærlighedserklæring til Rødovre, til alle de gæster, der kommer på kroen, og ikke mindst til personen, som restauranten er opkaldt efter,’ skriver duoen på et Instagram-opslag.

‘Alice har boet hele sit liv i byen og er et dejligt og rummeligt menneske. Det lyder som den helt rigtige at opkalde den nye restaurant efter,’ uddyber Rasmus Jonasson videre.

Restaurant Alice: Dansk køkken med et twist

Det nye spisested har til hensigt at lave dansk mad med et lille twist. Der vil også være weekendbrunch, hvor der som sædvanlig er fokus på gode råvarer.

Tanken er, at Restaurant Alice vil blive placeret i kulturhuset Viften. Den har siden 1989 været omdrejningspunktet for kulturen i Rødovre.

Viften ligger centralt og huser også arrangementer som stand-up, foredrag, koncerter og en enkel biograf.

Du kan læse mere om restauranten samt kommende begivenheder her.

Det nye spisested i Viften åbner onsdag den 2. oktober, og der vil være mulighed for at detalge i pop-up arrangementer inden den officielle åbning.

Espehus Kro inviterede også til en svensk-inspireret krebsegilde.